Language options
Table of Contents
Share
Min planlægger plejede at være en kirkegård af glemte opgaver og omlagte opgaver. Jeg startede ugen med gode intentioner og blev så overrumplet af en quiz, jeg ikke vidste var på vej, eller mistede overblikket over en deadline for læsning, der var begravet i et pensum. Lyder det bekendt?
At få styr på sin studieplan handler ikke kun om disciplin. Det handler om at designe et system, der arbejder med din hjerne - ikke imod den. Da jeg fandt ud af det, holdt jeg op med at føle mig bagud hele tiden og begyndte at eje min akademiske rutine.
Her er, hvad der hjalp mig med at foretage skiftet.
1. Byg op omkring det, der ligger fast, og tilføj derefter fleksibilitet
Jeg plejede at starte med et tomt skema og forsøge at presse alt ind. Nu gør jeg det modsatte - jeg forankrer min uge med det, der ikke er til forhandling, og arbejder så rundt om det.
Jeg begynder med ting som forelæsningstider, laboratoriesessioner, deltidsarbejde, familieforpligtelser og gruppemøder. Når de er på plads, lægger jeg studieblokke ind. På den måde prøver jeg ikke at klemme en tre timers essay-session ind mellem to forelæsninger og en træning. Det handler om at være realistisk med sin tid og energi.
2. Brug ugentlige temaer til at holde dig orienteret
Når jeg skiftede mellem fem fag om dagen, blev jeg drænet. For at rette op på det begyndte jeg at bruge ugentlige eller daglige fokustemaer. For eksempel brugte jeg mandage på at gennemgå forelæsninger og planlægge ugen. Tirsdage blev mine researchdage. Onsdage var til at skrive og skitsere. Torsdage var til gruppearbejde. Fredage var til afrunding og gennemgang.
Selv når jeg ikke fulgte strukturen perfekt, gav den min uge retning og hjalp mig med at undgå beslutningstræthed, hver gang jeg satte mig ned for at studere.
3. Vær specifik med studiesessionerne
Der er stor forskel på at skrive "læs til økonomi" og at skrive "lav opgavesæt 3, spørgsmål 1 til 10". Det første er vagt og let at udskyde. Det andet indbyder til handling.
Når jeg nu planlægger studiesessioner, definerer jeg opgaven klart, deler den op i mindre bidder, hvis den tager mere end 90 minutter, og tilføjer korte buffere, hvis noget tager længere tid end forventet.
En typisk dag kan omfatte skitsering af en opgave fra 10:00 til 11:15, gennemgang af flashcards fra 11:30 til 12:00 og deltagelse i et gruppeopkald kl. 15:00. Den detaljeringsgrad fik min arbejdsbyrde til at føles mere overskuelig og mindre overvældende.
4. Planlæg ikke bare - gennemgå og genkalibrer
En god tidsplan er ikke noget, man laver én gang og så glemmer. Hver søndag bruger jeg 15 minutter på at gennemgå min uge.
Jeg ser på, hvad der er på vej, hvad jeg ikke nåede i sidste uge, og om jeg skal justere tidsforbruget på bestemte opgaver eller emner. Nogle gange flytter jeg rundt på tingene eller aflyser lavt prioriterede forpligtelser. Det lille check-in hjælper mig med at bevare kontrollen i stedet for at reagere på min kalender som en brandøvelse.
5. Brug Doodle til nemmere planlægning af studiegrupper
Planlægning med klassekammerater plejede at være noget rod. Endeløse gruppechats, masser af frem og tilbage. Nu sender jeg bare en Doodle-afstemning og lader gruppen vælge det bedste tidspunkt.
Det fungerer, fordi alle kan svare, når det passer dem, den viser automatisk det bedste overlap, og når der er valgt et tidspunkt, sender jeg en kalenderinvitation ud. Det har forvandlet gruppesessioner fra noget stressende til noget, jeg faktisk ser frem til.
At have styr på sin tidsplan betyder ikke, at man skal planlægge hvert eneste minut af sit liv. Det betyder, at du skal kende dine prioriteter, respektere din tid og opbygge vaner, der understøtter dine mål. Det bedste system er et, du kan vende tilbage til - selv når livet bliver rodet.
Har du et trick, der holder din tidsplan på sporet? Del det med Doodle-fællesskabet på LinkedIn - vi er altid friske på et godt produktivitetshack.
