En af konsekvenserne af COVID-pandemien var, at en større del af befolkningen end nogensinde før begyndte at arbejde hjemmefra. I første omgang var det af nødvendighed, men ønsket om at kunne arbejde på afstand blev et centralt element i den måde, de ønskede at arbejde på. I en artikel fra CNBC sagde 76 procent af arbejdstagerne, at de ville overveje at forlade deres job, hvis deres arbejdsgiver ikke gjorde deres roller permanent fleksible med hensyn til tidsplan og/eller placering.
Man kan sige, at ønsket om fjernarbejde allerede var ved at opstå, og pandemien gjorde ikke andet end at fremskynde denne proces. En undersøgelse foretaget af meningsmålingskontoret McKinsey viste, at 40 % af de adspurgte mente, at deres arbejdspladser gik hurtigere over til fjernarbejde, end de havde troet muligt før COVID-19.
Men er alt dette ved at ændre sig? Er medarbejderne blevet slidt op af ledere, der kræver i det mindste en delvis tilbagevenden til kontorlivet? Eller er det stigende energipriser, der får folk til at sætte spørgsmålstegn ved, om det er det værd at arbejde hjemmefra? Lad os finde ud af det.
Lysten til at arbejde hjemmefra
I løbet af de sidste ca. 20 år har teknologiske fremskridt gjort det nemmere end nogensinde før at arbejde på afstand. Videokonferencer, cloud-baseret software, listen er lang. Men antallet af hjemmearbejdspladser har næsten ikke ændret sig. Før begyndelsen af dette årti brugte omkring 17 procent af de amerikanske arbejdstagere fem dage eller mere på at arbejde hjemmefra. Denne andel steg til næsten halvdelen efter COVID.
Behovet for at arbejde på afstand skabte et ønske om at. Flere undersøgelser i de sidste par år har vist, at fleksibilitet, især placeringen af hvor vi arbejder, er blevet en afgørende del af det, folk søger i et job.
Det er forståeligt nok. At arbejde hjemmefra sparer penge og tid, eliminerer pendling og hjælper folk til at få en endnu bedre balance mellem arbejde og privatliv.
I den forstand er drømmen om fjernarbejde i høj grad levende og i gang, og flere virksomheder end nogensinde før har taget den til sig. I 2021 annoncerede musikstreaminggiganten Spotify at deres medarbejdere kunne arbejde fra hvor som helst i verden. I august 2022 afslørede virksomheden, at dens personaleomsætning var faldet med hele 15 procent takket være denne politik.
Det er ikke kun Spotify, der har oplevet større personalefastholdelse. Under den såkaldte store opsigelse var virksomheder, der tilbudte fjernarbejde, mere tilbøjelige til at beholde personalet end virksomheder, der ikke gjorde det.
Så hvad er der ændret?
Det handler om to ting: Vil medarbejderne stadig gerne arbejde på afstand, og vil virksomhedslederne stadig tillade det?
Svaret på den første del er stadig stort set ja. Men med stigende energiregninger stiller nogle spørgsmålstegn ved, om fleksibiliteten er prisen værd.
En undersøgelse foretaget af det britiske MoneySupermarket viste, at 14 % af de britiske fjernarbejdere overvejede at vende tilbage til kontoret, når temperaturen falder. Det er ikke overraskende, når den gennemsnitlige årlige regning for en dobbeltbrændselskunde i Storbritannien ser ud til at nå op på 2 500 pund i januar 2023 (en stigning på 141 procent i forhold til året før).
Det større problem for fjernarbejdere er en uoverensstemmelse mellem medarbejdernes ønsker og ledernes beslutninger.
Talrige artikler i løbet af det sidste år har beskrevet dem på C-niveau som værende fastholdende den gammeldags opfattelse, at hvis man ikke er på kontoret, så arbejder man ikke. Ofte er det en retorik om værdier og kultur. Et eksempel er JP Morgens chef, Jamie Dimon, som sagde, at fjernarbejde ikke skaber "spontane idéer" og undergraver retfærdigheden.
Undersøgelse fra Microsoft fandt, at selv om 90 procent af folk sagde, at de følte sig produktive ved at arbejde hjemmefra, mente 85 procent af cheferne, at det var svært at være sikre på, at deres medarbejdere faktisk var lige så produktive, som de kunne være på kontoret.
Er det hele slut?
Nej, men svaret er ikke så let. Meget af hvordan fjernarbejde ser ud i fremtiden vil være baseret på to ting; hvor hurtigt ledernes holdninger ændrer sig, og hvor grundlæggende medarbejderne ser det som en arbejdsbetingelse.
Hvor SaaS og nyere forretningsmodeller er mere tilbøjelige til at tage det let til sig, uden at der er nogen begrænsninger, der tvinger til at implementere det, vil mere traditionelt indstillede organisationer sandsynligvis trække tiden ud.
Hvis medarbejdernes ønske fortsat vokser, bør presset fra markedet for at fastholde de bedste medarbejdere i sidste ende vinde. Men hvis faktorer som f.eks. energipriserne fortsat spiller en rolle, kan længslen efter fleksibilitet blive mindre end omkostningerne ved at opretholde den.
Du kan øge produktiviteten derhjemme ved at bruge Doodles bookingside. Opret din helt egen gratis i dag.